Sikkerhed: Følg med i hvem der går ind og ud af dit hus

Skrevet af Sol Stoffregen

19/08/2013

Dagens topnyheder

Nu kan du få besked på din mobiltelefon, når dine børn kommer hjem fra skole og fritidsaktiviteter, eller hvornår hustruen er tilbage fra løbeturen. Bag app'en står Dansikring Direct Verisure.

Appen er primært tiltænkt bekymrede forældre, der gerne vil vide, om børnene er kommet sikkert frem. 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

- Det er selvfølgelig forskelligt fra familie til familie hvornår børnene begynder selv at cykle, gå eller tage bussen alene til og fra skole. Men lige meget hvornår det sker, så vil man som forælder gerne vide, at de er kommet sikkert hjem. Derfor har vi tilføjet funktionen i vores app, så du som forælder kan få besked på mobilen, siger Peter Folman, afdelingsleder i Dansikring Direct Verisure.

Den nye app er forbundet til et app-baseret alarmsystem, og når alarmen bliver slået fra eller til, får man besked over mobilen om, hvem der er kommet hjem eller gået ud.

Foreløbig har seks lande taget systemet i brug, og der er mere end 100.000 europæiske familier, der benytter sig af det.