Sikkerhedsvagter angrebet med sten

»Nogle drenge kastede sten mod G4S’ køretøjer, hvorefter de løb tilbage til Askerød i Hundige,« siger vagtchef Allan Kronvold.

Han oplyser, at Midt- og Vestsjællands Politi i løbet af natten har været i Askerød med en større politistyrke for at se, om de kunne finde de stenkastende unge.

Der er endnu ingen anholdte, og politiet efterforsker sagen som en hærværkssag. Flere ruder i sikkerhedsvagternes biler blev knust af sten.

Stenkasterne er formentlig drenge af mellemøstlig oprindelse, oplyser vagtchefen på baggrund af oplysninger fra sikkerhedsvagterne.

Politiet ved ikke, om episoden var umotiveret eller om der har været forudgående uoverensstemmelse mellem de unge stenkastere og sikkerhedsvagterne.

Der har også tidligere været episoder i og omkring Askerød, hvor unge har kastet sten blandt andet efter politiet.

BNB

Dagens Gossip