Silkeborg-topscorer var skuffet efter uafgjort

Efter mere end fem kampe uden mål kom Silkeborg endelig på scoringstavlen i den nye sæson. Men to scoringer på hjemmebane rakte dog kun til 2-2 mod AaB.

Emil Scheel tegnede sig for begge mål, men ærgrede sig over pointudbyttet.

- Jeg er lidt skuffet lige nu. Selvfølgelig er jeg glad for at få scoret to mål, men jeg synes, vi havde fortjent tre point i dag. Det er hvert fald den følelse, jeg står med lige nu.

- Det kan godt være, jeg har det anderledes, når jeg ser kampen igennem, men vi havde mulighederne for at score til 3-1 og måske lukke kampen, siger Scheel til Silkeborgs hjemmeside.

Også på det personlige plan fik han hul på målbylden, da det var hans første i nu 24 optrædener i Danmarks bedste række.

Men den uvante position som topscorer for sit hold overlader han dog gerne til en af de mere offensive spillere på holdet.

- Jeg skal nok gøre mit for at score nogle mål, men jeg håber, at en af angriberne laver mål på samlebånd, siger Scheel.

Silkeborg ligger sidst i Superligaen med tre point.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip