Silvan betaler bøde: Granitklinker var ikke af granit

Skrevet af Ann Katrine Warren

11/04/2013

Dagens topnyheder

Byggemarkdskæden Silvan må frem med den store pengepung, da det viser sig at en populær gulvklinke, der blev solgt som ægte granit, var knap så ægte.

Det er en nordjysk husejer, som i Vestre Landsret har fået medhold i, at han er blevet taget ved næsen af byggemarkedet, idet det alligevel ikke var ægte granit, han havde købt. Det skriver Ritzau.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook nu!

De sorte gulvklinter sælges som "ægte Black Galaxy-granit," der skulle være særligt slidstærkt. Men husejerens klinker begyndte hurtigt at blive matte og skjoldede.

En geolog har fastslået, at klinkerne ikke var lavet af granit, men af den beslægtede bjergart gabbro, som ikke er helt så slidstærkt.

Silvan skal nu betale 151.000 kroner til husejeren, hvilket svarende til husejerens omkostninger til et et nyt gulv.