Simon efterlod en rørende besked til sin familie, før han tog livet af sig for åben skærm

I januar sidste år tog engelske Simon Binner sit livs største beslutning, og i efteråret gjorde han beslutningen til virkelighed.

Simon Binner begik selvmord med sin kone ved sin side på en klinik i Schweiz i den 19. oktober 2015, fordi han var uhelbredeligt syg. Inden da gav han og familien tilladelse til, at tv-kanalen BBC måtte følge ham op til og under selvmordet.

Det er der kommet en omdiskuteret dokumentar, "How to die" ud af, som netop er blevet vist på BBC. Det skriver Daily Mail.

Læs også: Skal dø på lørdag: Brittany får sit sidste ønske opfyldt

Den 57-årige far til to døtre og ægtemand var uhelbredeligt syg af Motor Neuron Disease (MND), der langsomt ødelægger nerveceller i rygmarv og hjerne. Simon vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før end han ville blive sengeliggende og uden mulighed for at bevæge sig eller kommunikere. Han sidste bid af livet ville blive som en grøntsag, der døgnet rundt var afhængig af andre.

Inden sin død i efteråret skrev Simon følgende om den hjælp, han allerede havde brug for til at komme i bad, på toilettet og få tøj på:

- Jeg hader det. Ydmygende, hjælpeløst og frem for alt umandigt.

Læs også: Jane Aamund: Mine venner vil hjælpe mig med at dø

Derfor var Simon ikke i tvivl om, at han havde truffet den rette beslutning ved at tage til Schweiz, hvor aktiv dødshjælp er lovlig.

- Jeg er en selvstændig type, og de sidste faser af MND er ikke noget for mig. Jeg er slidt som en brugt bil og ikke længere værd at investere penge i, fortalte Simon, der mistede følelsen i sine hænder, fødder og ben.

For Simons kone, Debbie Binner, har det været en tung tid - både inden, under og efter selvmordet. Men hun håber, at der kommer noget godt ud af sin mands død.

Læs også28-årig kvinde mangler 120.000 kroner til aktiv dødshjælp

- Det er meget overvældende lige nu. Men det er en smuk dokumentar. Vi har lavet den for at vise, hvor kompliceret det er. Det er ikke en sort/hvid situation. Jeg vil ikke prædike om, hvad andre skal gøre, men bare vise, hvor kompliceret det er, og bruge vores oplevelse for at rykke debatten, siger Debbie Binner til Daily Mail.

Den følelsesladede BBC-dokumentar med Simon i hovedrollen har fået englænderne og eksperterne op ad stolene i en heftig debat. For er det i orden, at vise Simons assisterede selvmord på tv, og er aktiv dødshjælp en menneskerettighed? 

Public service-kanalen BBC mener ikke, at de har gjort noget galt ved at vise Simons død, som blev set af 1,2 millioner seere i onsdags, eftersom de ikke tager stilling til, hvorvidt aktiv dødshjælp er godt eller dårligt.

Læs også: Mor til fire skrev en rørende besked på Facebook, før hun begik selvmord

Nedenfor ses Simons sidste hilsen til sin kone, som han skrev et par måneder før sin død, mens han stadig havde kræfterne til det:

Hej Debbie. Det er Simon.

Jeg har elsket dig rigtigt meget Debbie. Jeg har ikke fortjent dig, Hannah eller Zoe. Sikke nogle kærlige og omsorgsfulde unge kvinder, og jeg har været sådan en gnavpot det meste af tiden. Men jeg elsker dig Debbie. Vi har haft sådan et sjovt og latterfyldt ægteskab. Vi har været meget heldige at finde hinanden.

Det eneste heldige ved at skrante langsomt er, at vi har haft tid til at snakke om tingene i løbet af de sidste 10 måneder. Det er ikke som at dø i en bilulykke. Vi har virkelig fået sagt alt, hvad der skulle siges til hinanden. Du har været en fantastisk kone, Debbie. Og jeg ved, at du elskede mig, og jeg elskede dig.

Nå, men tid, ebbe og flod venter ikke på nogen. Jeg elsker dig rigtigt meget Debbie. Farvel.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip