Simon Kjærs klub siger farvel til cheftræner

Skrevet af admin

19/05/2015

Dagens topnyheder

Fodboldspilleren Simon Kjær skal have ny træner i Lille.

Den franske klub meddeler på sin hjemmeside, at klubben og cheftræner René Girard er blevet enige om at opsige aftalen efter denne sæson.

- Beslutningen er truffet efter gensidig aftale mellem parterne efter to års godt samarbejde, skriver Lille på klubbens hjemmeside.

Klubben forventer at udpege en ny cheftræner inden den 30. maj.

Denne sæson har været skuffende for Lille, som blot ligger på ottendepladsen i den franske liga før sidste spillerunde.

Klubben har 53 point for 37 kampe før den afsluttende kamp på lørdag ude mod Metz.

I sidste sæson sluttede Lille på tredjepladsen med 71 point.

/ritzau/