Simon Poulsen skovler bolden ind i AZ-sejr

Skrevet af admin

21/02/2015

Mest læste i dag

Den danske landsholdsspiller i fodbold Simon Poulsen blev lørdag aften noteret for sit tredje sæsonmål i den hollandske Æresdivision, da han og AZ Alkmaar på udebane vandt 2-0 over Go Ahead Eagles.

Simon Poulsen bragte AZ foran 1-0 efter lidt over en halv times spil, da han i forbindelse med et hjørnespark fik taget det rigtige løb ind i straffesparksfeltet.

Bolden havnede for fødderne af Simon Poulsen, og danskeren svigtede ikke tæt under mål. Målet var det eneste i første halvleg.

Holdkammeraten Robert Mühren gjorde det til 2-0 efter en lille times spil, og så endte det med det forventede udfald af kampen.

AZ rykker med sejren op på tredjepladsen, mens Go Ahead Eagles er placeret lige over nedrykningsstregen.

/ritzau/