Sindssyg video: Surfer red på monsterbølge i stormvejr

Skrevet af Lotte Sørensen

29/10/2013

Mest læste i dag

Mens vi i Danmark og resten af Nordeuropa fik besked på at blive indendøre, udnyttede en surfer i går det vilde vejr til at forsøge at slå en verdensrekord i byen Nazare i Portugal.

Her red den brasilianske surfer Carlos Burle på halsbrækkende vis på en bølge, der var hele 30,5 meter høj. Verdensrekorden har indtil nu været surfet på en 23,7 meter høj bølge. Nu skal denne nye rekord blot godkendes af Guiness' Rekordbog.

Læs også: Surfer boksede med haj - og vandt

Carlos Burle mener, at det var mere held end forstand, der fik det til at lykkes.

- Vi ved aldrig, hvornår vi fanger bølgen. Jeg havde endnu ikke surfet nogen bølger, og alle andre havde allerede haft deres ture, siger han om oplevelsen ifølge metro.co.uk.

- På et tidspunkt var der lidt råben og skrigen. Alle var spændte, du ved, og jeg råbte bare tilbage til dem, at det var bare endnu en god dag, og at alle bare skulle være fokuserede, siger han.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Men den slags ekstrem-surfing sker med livet som indsats. En af de andre surfere i Nazare, Maya Gabeira, var tæt på at drukne, da en kæmpebølge slog hende bevidstløs.

Se video og billeder af Carlos Burle på den vilde bølge herunder.