Single-komikeren Andreas Bo har svaghed for modne stjerner

Skrevet af admin

19/11/2015

Dagens topnyheder

Komikeren Andreas Bo har ikke været single i mange måneder efter bruddet med kendisbloggeren Mascha Vang. I oktober annoncerede de to, at forholdet var fortid, men nu løfter den 48-årige komiker sløret for, hvad der kan få hjertet til igen at banke lidt hurtigere.

- Hvis du spørger om hvem, der gerne måtte give mig et medlidenhedsknald, så har jeg en svaghed for modne amerikanske filmstjerner. Altså kvinder, siger Andreas Bo til onlinemagasinet Chri Chri.

Og det er altså ikke hvem som helst, Andreas Bo tænker på. Der er nemlig helt specifikt to amerikanske filmstjerner, han ikke kan få ud af hovedet.

- Jeg kan lige nævne Sandra Bullock og Catherine Zeta-Jones som eksempel. Og hvis jeg skal udlevere mig selv, så er der en film der hedder "The Blind Side" med førstnævnte, og en der hedder "The Rebound" med sidstnævnte, som jeg ser igen og igen af samme grund, afslører Andreas Bo, som tidligere har vundet priser både som årets tv-skuespiller og årets komiker ved Zulu Comedy Galla.

Der er dog ikke meget håb for komikerens kærlighed til de to Hollywoodstjerner. 46-årige Catherine Zeta-Jones kan i dag fejre 15 år sammen med sin mand Michael Douglas. Også 51-årige Sandra Bullock er taget - i oktober offentliggjorde hun og fotografen Bryan Randall nemlig, at de er kærester.

Læs hele interviewet her.

/ritzau/FOKUS