Sir Alex Den Største

Inden søndagens tv-kamp mod Norwich den 21. januar lå holdet nummer tredjesidst, og det blev forventet, at Alex Ferguson ville blive fyret, hvis ikke de vandt kampen ude mod rækkens nummer næstsidst, så turen til Spanien kunne snildt have været den sidste, hvis ikke den bar frugt. Men det gjorde den.

- De løb og spillede 5-a-side i bar overkrop, og så tog de tilbage og vandt. Havde de ikke gjort det, var Alex Ferguson måske ikke fortsat, og de hvad det blev til. Min pointe er, at det ikke altid hjælper bare at fyre, men at det kan være en idé med lidt mere tålmodighed en gang imellem, siger Morten Olsen.

Han blev fyret fra Brøndby et år senere. Alex Ferguson sad i yderligere godt 23 år, og annoncerede først 13 mesterskaber og to Champions League-trofæer senere, at han ville trække sig tilbage med udgangen af denne sæson i en alder af 71 år.

Det var i går, onsdag, og straks meddelelsen kom ud, flød internettets nyhedssite og de sociale medier over af kommentarer fra små og store personligheder, der dannede bunke for at hylde ham.

Premierminister David Cameron kaldte på Twitter Sir Alex’ bedrifter for exceptionelle og ytrede sin forhåbning om, at hans eget Aston Villa nu ville komme lettere til fadet. Sepp Blatter udnævnte ham til en af det store. Usain Bolt kaldte ham et ikon. Rory McIlroy kaldte det for slutningen af en æra. Og herhjemme fra erklærede Peter Schmeichel sig skuffet, chokeret og trist over Alex Fergusons afskedsbesked. Er han den største træner nogensinde?

- Det lyder så bombastisk , men ja, det kan man godt sige. Han har været i en og samme klub i så mange år og vundet så meget i en tid, hvor fodbolden har forandret sig især kommercielt, og hvor pengene er helt anderledes, end de var, da han startede. Det har han formået at følge med, siger Morten Olsen.

Dagens Gossip