Sisse Fisker: Troede jeg var en kylling

Hun havde prøvet det en gang. Og studieværten Sisse Fisker vidste udmærket godt, hvor ondt det gør at føde.

Victoria Beckham har dårlig samvittighed over for sine børn. Læs mere på IN.dk

Men hendes fødsel nummer to af sønnen Isak tog alligevel prisen som den sværeste.

Hendes overraskelse var stor, da jordemoderen efterfølgende overrasket udbrød, at han var det, man kalder stjernekigger og altså blev født med ansigtet op ad.

- Jeg troede, at det var mig, der var en kylling, men det var en smule mere besværligt at føde en gut, der kigger opad, end en, der kigger ned, siger 37-årige Sisse Fisker i et interview med Alt for damerne.

Stolt over familien

Efterfølgende har Aftenshowet-værten døjet så meget med ryggen, at hun ikke tror, at hun nogensinde kommer til at løbe maraton igen.

Men intet overskygger den lykke hun har fundet med sin familie, og det er det, hun giver som svar på, hvad hun er mest stolt af i livet.

- At jeg har fundet verdens bedste mand og fået to dejlige børn med ham. Det gør mig lykkelig at være sammen med dem, og når de to små kysser hinanden godnat og siger ’Min Isak og Min Mamu (Samuel)’, så bliver jeg stolt og glad, siger Sisse Fisker til Alt for damerne.

Studieværten er gift med arkitekten Sune Mogensen, og parret bor i Vanløse i København med deres to børn.

Eva Longoria vil ikke have børn. Læs hvorfor på IN.dk

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip