Sisse Marie: Det var ikke en fair konkurrence

Skrevet af admin

12/05/2015

Dagens topnyheder

Hun var særdeles uheldig, da hun blev slået ud af junglen lige inden finalen af realitypersonligheden Gustav.

Og 29-årige Sisse Marie, der blev kendt, da hun vandt børnenes melodi grand prix tilbage i 2001, ærgrer sig også over konkurrencen, der blev hendes sidste i underholdningsprogrammet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra".

- Nu hvor jeg har fået det lidt på afstand, så synes jeg faktisk, at det var en smule unfair. Gustav kunne ikke svare rigtigt på så mange spørgsmål, men selvom jeg svarede rigtigt på spørgsmålene, så fik jeg lort i hovedet, siger sangerinden og fortsætter:

- Men sådan er det. Jeg har haft en fantastisk oplevelse i junglen, så jeg er godt tilfreds, siger sangerinden, der til dagligt er bosat i Atlanta i USA. 

Hun kan dog også glæde sig over, at det blev Gustav Salinas, der i sidste ende løb med titlen som konge af junglen og en kvart million. De to havde nemlig indgået en pagt, som nu kommer den blonde sangfugl til gode.

- Vi har lavet en pagt om, at den der vinder, køber en taske til den anden. Vi lagde et budget på 5000 kroner, siger sangerinden til Ritzau Fokus.

Aftenens finale i "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra" stod mellem Gustav Salinas, Stine Kronborg og Brian Nielsen.

ritzau/Fokus