Sjællandsk mand holdt konen som gidsel i campingvogn

Skrevet af Ronja Ryde

03/11/2014

Mest læste i dag

En 35-årig mand er i dag blevet idømt to måneders ubetinget fængsel ved Retten i Roskilde.

Det sker, efter at manden er blevet kendt skyldig i at have holdt sin kone som gidsel i en campingvogn på Stevns, skriver SN.dk.

Meget tyder på, at gidseltagningen, hvor manden også opførte sig truende og voldeligt over for sin 36-årige hustru, bunder i uoverensstemmelser omkring en forestående skilsmisse.

Ifølge SN.dk, som var til stede under retssagen, var det en kombination af en dårlig ryg, jalousi og en personlig konkurs blandet med indtag af både alkohol og stoffer, der drog den 35-årige til at holde sin kone som gidsel i en campingvogn en juni-nat i år.