Skål: Danske vampyrer drikker donorblod

Skrevet af Sol Stoffregen

26/11/2013

Dagens topnyheder

De fleste forbinder vampyrer med mystiske, overnaturlige væsener, der suger blodet ud af mennesker eller dyr. Og som noget, der foregår i film eller skønlitteratur.

Men Danmark gemmer faktisk på flere mennesker, som har valgt at leve som blodtørstige vampyrer. Mere præcist drejer det sig om to grupperinger med mindst 10-15 vampyrer.

Det skriver Metroxpress.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

De danske vampyrer springer heldigvis ikke på tilfældige mennesker på gaden efter mørkets frembrud for at få stillet trangen til blod. I stedet bliver vampyrerne forsynet med blodportioner fra frivillige donorer, som er fast tilknyttet vampyrerne.

Det fortæller den danske vampyr, Ahnsaiah Von Sphere, der er medstifter af vampyr-ordenen "Hu Etu Imbaru". Ahnsaiah, som er en kvindelig studerende i starten af 20'erne fra Østjylland, fortæller, at blodmængden typisk svarer til et shotglas.

LÆS OGSÅ: Vampyragtig kannibal dræber treårig datter i østat

I få tilfælde har vampyren bidt i donoreren i hendes orden, men det hører til sjældenhederne pga. af smittefaren og bakterierne. I stedet foretrækker ordenen en mindre blodig fremgangsmåde.

- Vi renser huden med en klud og vampyren bruger mundskyld. Så bruger vi en nål eller en lille skalpel til at lave et hul i ryggen, fortæller Ahnsaiah til Metroxpress.

Ifølge den kvindelige vampyr er forskellen på vampyrer og almindelige mennesker, at sidstnævnte får energi af mad og søvn, mens vampyrer primært får energi fra blod.
  
- Det er en euforiserende følelse. Man får et powertrip. Det handler ikke om blodet, men om selve den energi, man får, siger hun til Metroxpress.