Skaber de store religioner mere sorg end glæde?

Skrevet af Elo Christoffersen

27/10/2013

Dagens topnyheder

Hvad er forskellen på de tre store religioner islam, kristendommen og jødedommen? Hvorfor slås de store religioner i stedet for at finde sammen i forsoning?

Kunstneren Marco Evaristti stiller igen og igen spørgsmålet, hvilket tydeligt ses i hans aktuelle retrospektive udstilling på Trapholt. Her pirker de provokerende værker til religioenrnes indflydelse på både ufred og forsoning samt det faktum, at vi i sidste ende alle mødes i døden - eller gør vi?.

Derfor inviterer Folkeuniversitetet og Trapholt til Allehelgensaften under titlen: Til døden os samler.

Marco Evaristti indleder aftenen med at fortælle om sin kunst og de problemer han ønsker at sætte fokus på.  Til aftenen har Trapholt inviteret tre eksperter fra hver religion til at introducere det særlige i henholdsvis jødedommen, islam og kristendommen, hvad der adskiller religionerne fra hinanden og hvordan de opfatter Marco Evaristtis greb med problematikken.

De fire oplæg vil efterfølgende diskutere hvilke muligheder de ser for forsoning mellem religionerne, og hvilke fronter de ser som uoverstigelige. Museumsdirektør Karen Grøn er aftenens ordstyrer.

Efter arrangementet vil det være muligt at nyde en jødisk/kristen/muslimsk buffet i Trapholts cafe.

Arrangementet finder sted på torsdag.