To skadet efter helikopter styrtet

To personer er kommet til skade i forbindelse med et helikopterstyrt uden for Skellefteå i det nordlige Sverige.

Helikopteren havarerede mellem klokken 13 og 14 fredag eftermiddag.

- Begge personer er ude af helikopteren og i live, siger Hans-Olof Markström fra politiet i Västerbotten til avisen Expressen.se.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT blev politi og redningstjeneste sendt til ulykkesstedet, og køretøjerne nåede frem omkring klokken 14.

Også en politihelikopter skulle være sendt til stedet.

- Begge personer er kvæstede. Passageren synes at have fået lettere skader, mens piloten har fået nakkekrave, og han har en del brandskader, siger Hans-Olof Markström.

/ritzau/

 

Dagens Gossip