Skadet FCK-nordmand må droppe landskamp

Skrevet af admin

07/10/2014

Dagens topnyheder

FC Københavns norske landsholdsspiller Tom Høgli er ikke med, når Norge må fredag spiller EM-kvalifikationskamp i Malta.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

- Tom rejste hjem til Tromsø efter dialog mellem FC København og vores medicinske stab. Der kommer han i behandling, og hvis det går, som vi håber, er han tilbage og møder os på lørdag, siger landstræner Per-Mathias Høgmo til nyhedsbureauet.

Tom Høgli har en blødning i en lægmuskel - en skade, han pådrog sig i forbindelse med FC Københavns Europa League-kamp i Torino i sidste uge.

Høglis afbud til Malta-kampen er det fjerde afbud, landstræneren modtager. Høgli erstattes af André Danielsen fra Viking.

Efter Malta-kampen spiller Norge sin næste EM-kvalifikationskamp mandag i næste uge mod Bulgarien i Oslo.

/ritzau/