Skadet Jan Ø. Jørgensen er færdig ved VM

Jan Ø. Jørgensen er færdig ved VM i badminton i Ballerup.

Danskeren var tydeligt generet af en skade i 1/8-finalen mod Chou Tien Chen fra Taiwan og opgav midt i andet sæt. Ikke at der havde været meget kamp indtil da.

Jan Ø. Jørgensen kunne stort set ikke bevæge sig og var reelt chanceløs. Tabte første sæt 9-21 og trak sig, da han var nede 4-9 i andet sæt.

Surt show for en ellers meget velspillende Jan Ø. Jørgensen - op til og i begyndelsen af VM. Og som tredjeseedet kunne han dufte en VM-medalje, men sådan skulle det ikke gå.

Jan Ø. Jørgensen havde vundet de fem tidligere opgør mod Chou Tien Chen, men når man ikke kan bevæge sig, så er verdens nummer 17 umulig at besejre.

Spørgsmålet er nu, om Viktor Axelsen kan sørge for dansk revanche mod Chou Tien Chen, når de to mødes i fredagens kvartfinale.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip