Skadet Juventus-storspiller er ude af CL-kvartfinaler

Skrevet af admin

19/03/2015

Mest læste i dag

Juventus' 3-0-sejr onsdag ude over Dortmund i Champions Leagues 1/8-finaler blev en dyrekøbt en af slagsen.

De italienske fodboldmestres franske profil Paul Pogba måtte udgå af kampen med en skade, der kommer til at holde ham ude i knapt to måneder.

Det meddeler Juventus på klubbens hjemmeside.

- Midtbanespilleren forventes at være ude i op til 50 dage, efter at han pådrog sig en skade i en muskel i låret, meddeler Juventus.

Paul Pogba kommer dermed helt sikkert ikke med i Juventus' to kvartfinalekampe i Champions League, der bliver spillet i april.

Hvis Juventus kommer videre, kan det også blive et kapløb med tiden for Paul Pogba for at blive klar til den første kamp i semifinalerne, der bliver spillet den 5. eller 6. maj.

Juventus vandt onsdagens kamp 3-0 over Dortmund og gik videre med samlet 5-1.

/ritzau/