Skadet Messi ender på hospitalet efter landskamp

FC Barcelonas superstjerne Lionel Messi er pludselig blevet tvivlsom til den forestående Copa America-turnering, der begynder 6. juni.

Fredag spillede Argentina testkamp mod Honduras op til turneringen, og Messi måtte udgå med en skade efter 64 minutter.

Herefter blev han fragtet til hospitalet, hvor han fik konstateret en rygskade. Der er dog ikke meldt noget ud om skadens omfang.

Argentina vandt opgøret 1-0 på et mål af Napoli-spilleren Gonzalo Higuain efter 31 minutter.

Argentina jagter en triumf ved Copa America, som landet senest vandt i 1993. Argentina har tabt finalen i tre af de seneste fire udgaver af turneringen.

Det er i år 100 år siden, at turneringen blev afviklet første gang. I den anledning er lande fra Nord- og Mellemamerika også inviteret med som deltagere.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip