Skadet Messi misser tysk VM-revanche

Der er lagt op til den helt store revanchekamp, når Argentina og Tyskland onsdag mødes i en venskabskamp i Düsseldorf. Kampen bliver en gentagelse af VM-finalen for blot halvanden måned siden.

Modsat finalen i Rio de Janeiro bliver denne kamp dog uden verdensstjernen Lionel Messi, der ikke kommer til at spille.

Den lille argentiner her pådraget sig en forstrækning i det højre lår, da Barcelona i weekenden mødte Villarreal. Derfor har klubben valgt at holde Messi i Spanien.

- Lionel Messi bliver i Barcelona for en sikkerheds skyld. Han mærkede et jag i hans højre baglår, og han kommer derfor ikke til at spille for Argentina i venskabskampen mod Tyskland på onsdag, siger FC Barcelona i en officiel udmelding.

Skaden forhindrer også Messi i at deltage i en velgørenhedskamp, som spilles i Rom på mandag.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV