Skadet Skjern-profil må sidde ude resten af sæsonen

Skrevet af admin

09/04/2015

Mest læste i dag

Skjern Håndbolds jagt på medaljer i denne sæson bliver uden hjælp fra den tidligere landsholdsspiller Kasper Søndergaard.

Venstrehåndsskytten har fået konstateret en diskusprolaps og må forberede sig på en længere pause.

- Det skete under styrketræning i lørdags. Der skete noget uheldigt, og han måtte transporteres til hospitalet, siger Skjerns fysioterapeut John Bruun til TV2 Sport.

- Vi har fået lavet en MR-scanning, og det viser sig, at Kasper har en diskusprolaps i nederste del af brystbenet. det er sjældent, den sidder der. Vi forventer, at han er ude i to-tre måneder.

Skjern er under hårdt pres i slutspillet, efter at Tvis Holstebro onsdag aften slog KIF Kolding København og øgede afstanden til lokalrivalerne i puljen.

Skjern møder Århus Håndbold på udebane torsdag aften.

/ritzau/