Skadet Wozniacki opgiver at fuldføre kamp

Skrevet af admin

21/07/2016

Dagens topnyheder

Caroline Wozniacki er færdig ved WTA-turneringen i Washington. Den danske tennisspiller måtte tidligt torsdag morgen dansk tid opgive at fuldføre kampen mod Samantha Stosur.

Wozniacki havde ellers vundet første sæt mod verdensranglistens nummer 14 med 7-5, efter at have været bagud 3-5. Ved stillingen 6-5 kaldte hun en timeout på grund af problemer med sin arm, hvorefter hun sikrede sig sættet.

Samantha Stosur havde netop brudt danskerens serv i andet sæt og bragt sig foran 4-3, da Wozniacki opgav at spille videre.

/ritzau/