Skadet Wozniacki udskyder sommerferien

Det kan ikke ligefrem påstås, at tingene går Caroline Wozniackis vej i øjeblikket.

Først blev hun skadet. Så røg hun ud af den traditionsrige Wimbledon-turnering. Og nu er hendes sommerferie blevet udskudt på ubestemt tid.

- Det var planen, at hun efter sin deltagelse her i Wimbledon skulle være taget tilbage til sit hjem i Monaco, og dér holde et par ugers total tennispause. Men nu har hun i stedet valgt at blive i London frem til engang i næste uge, fortæller Caroline Wozniackis amerikanske agent, John Tobias, til BNB og tilføjer:

- Her får hun sin skadede fod behandlet af sin faste fysioterapeut (danskeren Torben Hersborg, red.).

Endnu ved man ikke, hvornår Caroline Wozniacki kan begynde at træne og spille tennis igen.

- Skaden er slem. Hun har svært ved at støtte på benet, og det væsker omkring akillessenen. Nu må vi se. Forhåbentlig er hun fit-for-fight, når den amerikanske hardcourt sæson indledes i august. Men der bliver ikke taget chancer. Hun skal være helt klar, før hun spiller kamp igen, siger John Tobias.

Caroline Wozniackis uheld skete i hendes andenrunde-kamp i Wimbledons damesingle onsdag mod Petra Cetkovska.

Da tjekken førte 2-1 i første sæt, blev den snart 23-årige danske tennisspiller, der ligger nummer ni på verdensranglisten, presset hårdt ud i baghåndshjørnet og faldt.

- Alle, der befandt sig omkring banen, kunne se, at det var alvorligt. Efterfølgende havde Caroline store problemer med at løbe boldene op, siger John Tobias.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip