Skærsøgaard runder 100 vinmedaljer

Der er kun frigivet 12 årgange af vin i Danmark. Alligevel runder den officielle Danmarksmester i vin netop nu de magiske 100 medaljer.

Det skete ved, at Skærsøgaard i Dons ved Kolding i weekenden for 6. gang vandt en sølvmedalje i den prestigerige franske champagne konkurrence, Effervecentes du Monde. Medalje nummer 101 blev givet for vingårdens Mousserende topprodukt DON’s Cuvée Brut 2012.

Den samme vin vandt også en tysk sølvmedalje, og i sidste måned en sølvmedalje fra Danmark og Ukraine.

- Med en høst af fem internationale medaljer for vores hvid-, rød- og mousserende vine er vi nu i alt oppe på 105 medaljer, hvoraf 19 er guldmedaljer. Vinene har opnået medaljer i en række lande: Frankrig, Tyskland, England, Danmark, Kina, Østrig, Ukraine, Slovakiet og Østrig. Det har for alvor været med til at sætte Danmark på verdens vinkort, siger vinbonde Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Skærsøgaard blev i 2013 af vinens tre danske brancheorganisationer valgt til de prestigerige titler: ”Årets Vingård”, ”Årets Vinbonde” og ”Årets Frugtvinmager”.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip