Skal du til Frankrig denne sommer? Så SKAL du huske denne ene ting

Skrevet af Ninna Andreasen

28/05/2016

Mest læste i dag

Op mod halvdelen af tankstationerne i Frankrig er løbet tør for benzin, der er oprør mod politiet og menneskehandlere erklærer myndighederne krig.

Ja, der er nok at tage fat på af problemer for de franske politikere, men man bør muligvis også forberede sig hjemmefra, hvis man blot kommer til Frankrig som turist, skriver Daily Mail

Britiske turister, som ønsker at holde ferie i Frankrig i bil, er blevet opfordret til at droppe turen, hvis ikke de har nok brændstof i tanken til hele turen, når de tager hjemmefra. Ifølge avisen er op mod 12.000 af Frankrigs tankstationer tomme, mens politi er sat ind for at bryde blokader mod olieraffinaderierne, der har sat gang i hele brændstofmanglen.

Demonstranterne protesterer mod reformer i det franske samfund, som de mener, er usolidariske. Blandt andet fordi det gør det nemmere for arbejdsgiver at ansætte og fyre medarbejdere, ligesom det truer den 35 timers arbejdsuge i landet.

Læs også: Skal du til USA i år? Så er der én ting, du SKAL huske

Den franske præsident Francois Hollande har sagt til demonstranterne, der blokerer for distributionen af olie og brændstof, at han ikke vil lade dem kvæle økonomien. Torsdag blev 80 anholdt, da tusinder gik på gaden i de største franske byer.

Såfremt turen går til den franske Reviera eller nogle af de mange andre skønne steder i landet, er det en god idé at have vognen tanket.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: