Skal Materazzi være Mourinhos nye højre hånd?

Hvorvidt Mourinhos fremtid afhænger af om pokalen med de store ører hentes hjem eller ej er naturligvis stadig uvist. Nogle medier mener dog at vide, at Mourinho fortsætter i Chelsea efter sommer. I hvert fald florerer rygterne allerede om hvem 'The Special One' bringer med til London. 

Ifølge den engelske avis Express, har portugiseren planer om at hverve den tidligere forsvarsspiller Marco Materazzi som sin assistent-træner. De to byggede efter sigende et meget stærkt bånd, da de begge var i Inter fra 2008-2010. Ifølge avisen brød Materazzi ud i gråd, da Mourinho forlod klubben. Nu åbnes der op for deres genforening. 

Pudsigt nok har den nuværende Chelsea-træner, Rafael Benitez, haft adskillige sammenstød med den aggressive forsvarsspiller. Da Benitez overtog Mourinhos sæde i Inter, skulle Materazzi angiveligt have udtalt, at han ikke var til at stole på, og derefter fortsatte fejden mellem de to. 

Dagens Gossip