Skandale: Cpr-numre på kræftramte på Vejle Sygehus på nettet

Region Syddanmark har sjusket groft med kræftpatienters personlige oplysninger på Vejle Sygehus. Det skriver DR lørdag.

Regionen har lagt en liste med 69 nulevende og afdøde kræftpatienters navne og CPR-numre ud på internettet.

- Det er en meget grov overtrædelse af persondataloven, siger Charlotte Bagger Tranberg, lektor i persondataret ved Aalborg Universitet, til DR.

- Jeg tror, det er det mest alvorlige tilfælde, jeg har set i de 13 år, jeg har arbejdet med persondata.

Patienters helbredsmæssige oplysninger er fortrolige og må ikke viderebringes.

- Det er oven i købet oplysninger, som er offentliggjort af en offentlig institution, som man må forvente passer på borgernes oplysninger, siger Charlotte Bagger Tranberg.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV