Skandale i Sverige: Træner og formand går af efter dødstrusler

Begrundelsen for, at Djurgården IF (DIF) nu må undvære cheftræner Magnus Pehrsson, der tidligere har været træner i AaB, er, at han er blevet truet på livet af utilfredse Djurgården-tilhængere. I samme ombæring har klubbens formand, Tommy Jacobson, også valgt at forlade sin post.

- Det er som cancer, siger Jacobson om Stockholms fodboldmiljø.

- Jeg kan ikke lede en organisation, der er kontrolleret og domineret af den slags kræfter, lyder det videre fra Jacobson til Sportbladet.

Truslerne mod Pehrsson faldt tidligere på ugen, efter at Djurgården havde tabt 0-2 til IF Elfsborg. Først fik Pehrsson trusler over telefonen, og efterfølgende blev han opsøgt af en gruppe fra Djurgårdens uofficielle fanklub i forbindelse med en træning forud for DIF's kamp mod Syrianska FC lørdag eftermiddag . Her fik Pehrsson at vide, at hvis klubben led flere nederlag, så ville det få konsekvenser for ham. 

Djurgården IF ligger sidst i den bedste svenske fodboldrække, Allsvenskan, med et enkelt point efter fire kamp. Klubben har anmeldt episoderne til politiet.

Dagens Gossip