Skandale-stjerne afslører graviditet

Kerry Washington er bedre kendt som Olivia Pope fra tv-serien "Scandal". Her ordner hun problemer for indflydelsesrige politikere og kendte, som er tæt på at komme i pressen og dermed i offentlighedens søgelys.

Men sine egne lykkelige omstændigheder kan skuespillerinden ikke længere holde skjult. Der har længe været rygter om Kerry Washingtons graviditet, og nu har hun endelig bekræftet babylykken.

- Jeg har den allerbedste date med i aften - min egen lille accessory, sagde den 36-årige skuespillerinde under et interview på den røde løber til Golden Globe-prisuddelingen i nat dansk tid.

"Scandal"-stjernen er gift med NFL-spilleren Nnamdi Asomugha, og barnet er parrets første. Skuespillerinden plejer normalt ikke at være meget for at tale om sit privatliv, og det er der en bestemt årsag til.

- Jeg var på forsiden af et brudemagasin, og jeg kunne ikke bare sige, at jeg kun ville tale om de gode ting og ikke de dårlige, fortalte Kerry Washington til magasinet Glamour sidste år. Derefter besluttede stjernen sig simpelthen for at lade være med at tale om sit privatliv.

Kerry Washington var ved Golden Globe nomineret som den bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie for sin rolle i "Scandal". Statuetten gik dog til Robin Wright fra Netflix-serien "House of Cards".

Newspaq

Dagens Gossip