Skanderborg har næstlaveste ledighed

Der er lige nu 945 ledige i kommunen. Det svarer til 3,3 procent af arbejdsstyrken og er den næstlaveste ledighed i landet kun overgået af Allerød. Til sammenligning er 5,1 procent af arbejdsstyrken ledig i hele Region Midtjylland.
Også akutpakkeinitiativerne ser nu ud til at bærer frugt. 193 udfaldstruede havde Skanderborg kommune pr. 14. januar 2013. Den seneste opgørelse viser, at hele 16,8 procent af de udfaldstruede har fået ordinært job eller er gået i gang med en uddannelse.

Mange kommer videre
- Tallene viser, at rigtig mange faktisk kommer videre, selv i en svær situation. Og at vi som jobcenter har fat i noget rigtigt med en offensiv aktiveringsstrategi og fokus på en meget tidlig indsats for at bekæmpe langtidsledigheden fra dag ét, siger Beskæftigelses- og Sundhedschef Jørgen Erlandsen.

Jobcenter Skanderborg ligger på en tredjeplads på landsplan, når det gælder om at få udfaldstruede i beskæftigelse eller uddannelse.
For nylig har Kommunernes Landsforening bedt Deloitte Consulting om at afdække, hvad de bedste kommuner rent faktisk gør for at få gode resultater på beskæftigelsesområdet. Jobcenter Skanderborg er her fremhævet som et af otte jobcentre i rapporten ”Gør som de bedste”.
 

Dagens Gossip