Skarbalius gider ikke juble over storsejr

Men Auri Skarbalius var vanen tro en mand af få ord, da han efter Brøndbys knusende sejr over FC Nordsjælland torsdag aften blev revet op i TV3+ studie.

Tingene har spidset til gennem stort set hele sæsonen, og det er stadigvæk ikke afgjort, før det sidste fløjt har lydt på mandag i nedrykningskampen mod AC Horsens. Hele situationen tager Brøndby-træneren med stor ro.- Jeg har altid sådan et helikoptersyn oppefra, og det har overblik og overskud til at arbejde med de her ting, sagde Auri Skarbalius, mens han fortalte, hvorfor dagens taktik lykkedes.

- Den taktik, vi lavede i dag, det er ikke første gang, at vi er gået i høj pres mod FC Nordsjælland. Det er nemlig den måde, de selv spiller på. Den vigtigste ting at tage fra dem er jo bolden, og hvis det lykkedes, så har vi muligheder.

Og det havde Brøndby mildest talt. De udspillede FC Nordsjælland i sådan en grad, at tidligere tiders tanke om et mesterhold ligger yderste fjerne, og grunden til at holdet ikke præsterer sådan hver gang, lød således:

- Når du har unge spillere, så svinger de jo lidt. Nu havde Frederik Holst en mindre god periode, synes vi, og det er acceptabelt, og det sådan vores hold er, og det er derfor, det svinger sådan, sagde Auri Skarbalius.

På mandag møder Brøndby som tidligere nævnt AC Horsens. Københavnerholdet kan sikre sig overlevelse i landets bedste fodboldrække, såfremt de ikke taber til jyderne, og dertil har man planen klar - selvom følgende ord ikke afslører meget.

- Vi har vores måde at gøre det på. Mod hver modstander du møder, har du en plan A. Når de har bolden, så gør vi nogle ting, og når vi har bolden, så gør vi nogle ting. Hvis det ikke lykkes, så har vi en plan B, og det er de ting, man gennemgår med spillerne med noget video, taktik og noget træning, afsluttede Auri.

Dagens Gossip