Skat blev advaret om milliardsvindel

Skrevet af admin

26/08/2015

Dagens topnyheder

Skat er af flere omgange blevet advaret om, at der var rod i håndteringen af de skatterefusioner, som nu menes at have kostet den danske statskasse 6,2 milliarder kroner. Det skriver finans.dk

Advarslerne fremgår af en rapport fra Intern Revision under Skatteministeriet fra 2013, som finans.dk er i besiddelse af.

Rapporten var en opfølgning på en tidligere rapport fra 2010, der blandt andet kritiserede Skat for manglende afstemning mellem de udbytter, som selskaber og aktionærer indberetter hver især, ligesom man manglede oplysninger og indberetninger i Skats systemer.

Og igen i 2013 var der kritik:

- Der er behov for, at Skat sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat, lyder konklusionen i rapporten, hvor Intern Revision blandt andet hæfter sig ved, at Skat ikke har kontrolleret grundlaget for refusioner udbetalt gennem en særlig "regnearksordning".

/ritzau/