SKAT er tilfredse: Kiosk på Nørrebro i København får kæmpebøde

SKAT. Foto: Netnyhederne.dk

En kioskejer på Nørrebro i København har fået en kæmpebøde, efter at SKAT gentagne gange afslørede svindel i kiosken.

Det var femte gang SKAT konstaterede svindel på stedet, og det udløser nu en bøde på 55.000 kroner.

Ved kontrollen fandt SKAT både slik og sodavand, som der ikke var betalt afgift af, og denne slog domstolene altså til med den store hammer.

- Det er et fast princip i vores Fair Play kampagne, at bøden skal stige ved den næste overtrædelse. Det skal virke præventivt, siger projektleder Kim Müller fra SKAT København.

Det er første gang, der er faldet dom for en 5. gangs overtrædelse, og retten fulgte SKATs indstilling om, at bøden bør stige med 50 procent i forhold til en 4. gangs overtrædelse.

- På grund af det store antal overtrædelser blev indehaver også fradømt retten til at drive næring med salg af fødevarer i to år, og han driver ikke længere forretningen. Vi håber, at den nye indehaver er bedre til at overholde gældende love og regler, siger Kim Müller.

I alt nåede den pågældende at få bøder på 90.000 kroner for de forskellige overtrædelser.

Dagens Gossip

Dagens TV