SKAT: Forskudsopgørelsen for 2013 er nu klar

Fra onsdag den 7. november kan skatteborgerne se nogle af de ændringer, den omdiskuterede skattereform har for deres skat. Her bliver det således muligt at se forskudsopgørelsen for 2013.

Forskudsopgørelsen er Skats bud på, hvad hver enkelt skal betale i skat næste år.

Skat oplyser, at der i år er ekstra god grund til at tjekke sin forskudsopgørelse for 2013 via det såkaldte TastSelv på Skats hjemmeside.

Mange af de ændringer, skattereformen medfører, træder nemlig i kraft næste år.

For eksempel vil det øgede beskæftigelsesfradrag automatisk være indregnet i mange danskeres forskudsopgørelse for 2013. Det samme gælder den forhøjede topskattegrænse.

Mange af skattereformens ændringer sker dog helt automatisk, uden at borgerne selv behøver at gøre noget.

- Har man en kapitalpension via sin arbejdsgiver, er det dog en god idé at være opmærksom på, at Skat har ændret ens forskudsopgørelse, fordi vi går ud fra, at folk ændrer kapitalpensionen til en alderspension/aldersforsikring.

- Er det korrekt, behøver man ikke selv gøre noget, siger specialkonsulent Johnny Fussing til Skats hjemmeside.

 

Dagens Gossip