Skat forsøgte at skjule ulovlige arbejdsmetoder

Skrevet af BNB

16/09/2013
I slutningen af august bad først BT og siden kontorchefen i Skatteministeriets afdeling for jura og samfundsøkonomi, Per Hvas, Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for, at EUs regler om beskyttelse af teledata følges i Danmark, om en vurdering af reglerne. I et kort notat 22. august slog Erhvervsstyrelsen således fast, at Skats praksis var i strid med EUs regler. Skatteministeriet har ellers mindst fire gange forsikret Folketinget om, at Skats indgribende metode var fuldt lovlig. Herefter tog Skatteministeriet usædvanlige metoder i brug. Først gjorde kontorchef Per Hvas på et møde om morgenen 23. august 2013 hos Erhvervsstyrelsen det klart, at Skatteministeriet stadig mente at have ret, selv om Skatteministeriet otte dage tidligere havde meddelt offentligheden, at det nu netop ville tage kontakt til de myndigheder, der har kendskab til og ansvaret for reglerne på dette område, nemlig Erhvervsstyrelsen og Justitsministeriet. Derefter tog Per Hvas tilbage til ministeriet og omskrev sammen med en anden embedsmand Erhvervsstyrelsens notat ved at fjerne enhver påstand, konklusion og antydning af, at Skats årelange praksis har været ulovlig. Per Hvas sendte derpå det omskrevne notat tilbage til Erhvervsstyrelsen med besked om, at de havde »justeret svaret« og fjernet styrelsens konklusioner, så det ikke længere fremgik, at Skats praksis var ulovlig. Kontorchef Brian Adrian Wessel fra Erhvervsstyrelsen afviste dog at slette sine konklusioner om Skats ulovlige tele-jagt. »Jeg har (...) genindsat vores generelle fortolkning af reglerne. Vi er blevet spurgt til vores opfattelse af rækkevidden af vores regler og skal svare herpå,« skrev kontorchefen tre dage senere til Per Hvas. Lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing mener, at kontorchefen i Erhvervsstyrelsen, ved at holde fast i sin vurdering, redder embedsmændene i Skatteministeriet fra at begå ulovlig forvaltning. »Embedsmændene i Skatteministeriet presser tydeligt Erhvervsstyrelsen til at ændre vurdering af, om Skat har handlet ulovligt i forsøget på at kræve teleoplysninger udleveret. De sletter endda vurderingen om, at det er ulovligt, og var denne sletning gået igennem, havde det været brud på forvaltningsreglerne,« siger Sten Bønsing til BT. Skatteministeriet oplyser, at »forslag til justering er over for Erhvervsstyrelsen begrundet i, at der blandt andet ikke burde foretages vurderinger, der foregriber spørgsmål, som EU-Kommissionen forventes at skulle tage stilling til, og som myndighederne i fællesskab burde drøfte nærmere.« Hvis politiet ønsker adgang til oplysninger om, hvem personer har ringet til eller modtaget opkald fra, eller om bestemte personer har opholdt sig i Danmark på bestemte tidspunkter - hvilket også kan spores via teleoplysninger - kræver det, at den person, der undersøges, har begået en forbrydelse, der kan give mindst seks års fængsel. Politiet kan i sådanne tilfælde få en dommerkendelse til at indhente teleoplysninger. Skat mener imidlertid, at skattemyndighederne, idet det af skattekontrolloven fremgår, at alle oplysninger, der er »væsentlige for skatteligningen«, skal udleveres, kan indhente disse oplysninger, uden dommerkendelse - også selv om den person, der undersøges, på ingen måde er mistænkt for at have begået skattesvindel. Sagen er imidlertid den, at det af EUs såkaldte e-databeskyttelses-direktiv fremgår, at teleselskaberne har pligt til at beskytte de følsomme teleoplysninger om deres kunder, med mindre oplysninger er nødvendigt for at forhindre eller opklare grov kriminalitet.

Mest læste i dag

I slutningen af august bad først BT og siden kontorchefen i Skatteministeriets afdeling for jura og samfundsøkonomi, Per Hvas, Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for, at EUs regler om beskyttelse af teledata følges i Danmark, om en vurdering af reglerne.

I et kort notat 22. august slog Erhvervsstyrelsen således fast, at Skats praksis var i strid med EUs regler. Skatteministeriet har ellers mindst fire gange forsikret Folketinget om, at Skats indgribende metode var fuldt lovlig.

Herefter tog Skatteministeriet usædvanlige metoder i brug. Først gjorde kontorchef Per Hvas på et møde om morgenen 23. august 2013 hos Erhvervsstyrelsen det klart, at Skatteministeriet stadig mente at have ret, selv om Skatteministeriet otte dage tidligere havde meddelt offentligheden, at det nu netop ville tage kontakt til de myndigheder, der har kendskab til og ansvaret for reglerne på dette område, nemlig Erhvervsstyrelsen og Justitsministeriet.

Derefter tog Per Hvas tilbage til ministeriet og omskrev sammen med en anden embedsmand Erhvervsstyrelsens notat ved at fjerne enhver påstand, konklusion og antydning af, at Skats årelange praksis har været ulovlig.

Per Hvas sendte derpå det omskrevne notat tilbage til Erhvervsstyrelsen med besked om, at de havde »justeret svaret« og fjernet styrelsens konklusioner, så det ikke længere fremgik, at Skats praksis var ulovlig.

Kontorchef Brian Adrian Wessel fra Erhvervsstyrelsen afviste dog at slette sine konklusioner om Skats ulovlige tele-jagt.

»Jeg har (...) genindsat vores generelle fortolkning af reglerne. Vi er blevet spurgt til vores opfattelse af rækkevidden af vores regler og skal svare herpå,« skrev kontorchefen tre dage senere til Per Hvas.

Lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing mener, at kontorchefen i Erhvervsstyrelsen, ved at holde fast i sin vurdering, redder embedsmændene i Skatteministeriet fra at begå ulovlig forvaltning.

»Embedsmændene i Skatteministeriet presser tydeligt Erhvervsstyrelsen til at ændre vurdering af, om Skat har handlet ulovligt i forsøget på at kræve teleoplysninger udleveret. De sletter endda vurderingen om, at det er ulovligt, og var denne sletning gået igennem, havde det været brud på forvaltningsreglerne,« siger Sten Bønsing til BT.

Skatteministeriet oplyser, at »forslag til justering er over for Erhvervsstyrelsen begrundet i, at der blandt andet ikke burde foretages vurderinger, der foregriber spørgsmål, som EU-Kommissionen forventes at skulle tage stilling til, og som myndighederne i fællesskab burde drøfte nærmere.«

Hvis politiet ønsker adgang til oplysninger om, hvem personer har ringet til eller modtaget opkald fra, eller om bestemte personer har opholdt sig i Danmark på bestemte tidspunkter - hvilket også kan spores via teleoplysninger - kræver det, at den person, der undersøges, har begået en forbrydelse, der kan give mindst seks års fængsel. Politiet kan i sådanne tilfælde få en dommerkendelse til at indhente teleoplysninger.

Skat mener imidlertid, at skattemyndighederne, idet det af skattekontrolloven fremgår, at alle oplysninger, der er »væsentlige for skatteligningen«, skal udleveres, kan indhente disse oplysninger, uden dommerkendelse - også selv om den person, der undersøges, på ingen måde er mistænkt for at have begået skattesvindel.

Sagen er imidlertid den, at det af EUs såkaldte e-databeskyttelses-direktiv fremgår, at teleselskaberne har pligt til at beskytte de følsomme teleoplysninger om deres kunder, med mindre oplysninger er nødvendigt for at forhindre eller opklare grov kriminalitet.