Skat nedlægger afdeling for økonomisk kriminalitet

»I medierne har der været kritisk lys på en række kontrolsager på skatteområdet. Jeg har taget kritikken meget alvorligt. Det er vigtigt, at vi har et velfungerende skattevæsen, men det skal ske på en retfærdig og fair måde,« siger skatteminister Holger K. Nielsen (SF) på et pressemøde i Skatteministeriet.

I stedet opretter Skat en særlig kontrolafdeling, der kun skal tage sager, der i sidste ende kan være strafbare, Det fortalte Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, ved pressemødet.?»Det sker, fordi det er her, vi er blevet kritiseret. Vi vil sikre os, at organisationen er rigtig,« siger han.

Samtidig skal Skat og Kammeradvokaten i fællesskab undersøge, hvorvidt der skal gennemføres disciplinærsager mod ledere i Skat på baggrund af en række mediers afdækning af metoderne i afdelingen for økonomisk kriminalitet.?Især sagerne om fotomodellen Camilla Vest og Jesper »Kasi« Nielsen har vakt opsigt i medierne, men også behandlingen af almindelige borgere har fyldt meget i løbet af foråret.

4. april bad skatteministeren om en redegørelse, der skulle danne klarhed om Skats arbejdsmetoder.

I en af konklusionerne fra borger- og retssikkerhedschefen i Skat hedder det, at de nuværende regler i Skat er dækkende, men der er ikke tilstrækkeligt overblik over reglerne, hvilket nu medfører store ændringer i Skat.

Dagens Gossip