Skats fejlvurderinger får konsekvenser for erhvervslivet

»Det er ikke forkert at sige, at en stor række erhvervsejendomme har været vurderet 15 procent for højt. Det koster dem et par hundrede millioner kroner om året, så man kunne sagtens forestille sig, at de er blevet afskåret fra en lille milliard,« siger han til Børsen.I dag har rigsrevisionen fremlagt en rapport, der kritiserer Skat og Skatteministeriet for at have sjusket med for høje ejendomsvurderinger. Det vil sige, at mange boligejere i en del år har betalt for meget i skat.

Og det kommer også til at ramme det danske erhvervsliv. Det er især lager- og fabriksejendomme, der står til at have betalt for meget i skat på grund af for høje ejendomsvurderinger.

Hos Dansk Erhverv er man bekymret for situationen.

»Kritikken er så principiel, at der nu endelig må komme ændringer, hvor man forenkler reglerne og tager hånd om retssikkerheden. Kritikken af ejendomsvurderingerne er ikke ny. Den har i årevis og gentagne gange været fremsat i medierne, alligevel har Skatteministeriet ikke taget det alvorligt. Det er voldsomt bekymrende, når vi nu for anden gang inden for kort tid oplever markant kritik af Skats ageren over for de borgere og virksomheder, der betaler Skats løn,« siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Står det til ham, så skal Skat sørge for, at erhvervslivet - og også private borgere - får deres penge tilbage, hvis de har betalt for meget i skat.

Dagens Gossip