Skats metoder muligvis i strid med menneskeret

Skats krav mod kvinden lyder på 27 millioner kroner, og helt usædvanligt har man forsøgt at sikre sit krav ved at gøre udlæg i de cirka 200.000 kr., som hun har indbetalt til den advokat, der skal føre hendes sag.

Skat er dermed reelt i færd med at fratage kvinden muligheden for at forsvare sig, lyder kritikken fra flere sider, og metoden er måske i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vurderer Dansk Institut for Menneskerettigheder (DIM).

Ifølge konventionen skal alle skal have ret til en retfærdig rettergang, og man skal kunne forsvare sig med juridisk bistand, som man selv har valgt.

»Det er et væsentligt princip, at man ikke må vanskeliggøre borgerens mulighed for at få et effektivt forsvar, og hvis man tager de penge, som var beregnet til advokaten, kan det være et problem,« siger instituttets chefkonsulent, Christoffer Badse til avisen.

Sagen illustrerer et klart retssikkerhedsmæssigt problem, mener lektor i skatteret på Aalborg Universitet Thomas Rønfeldt.

»Det er en meget snedig måde at forsøge at undgå, at skatteborgerne får ført og prøvet deres sager,« siger han.

Dagens Gossip