SKATs praksis er ulovlig

Det fastslår Erhvervsstyrelsen, en myndighed under Erhvervs- og Vækstministeriet, der har ansvaret for, at EUs regler på dette område følges i Danmark. Det skriver BT.

Afgørelsen er et stort nederlag for SKAT og Skatteministeriet, der i årevis har hævdet at have fuld ret til at bede teleselskaberne om at udlevere disse stærkt følsomme teleoplysninger, herunder oplysninger om, hvem personer, SKAT undersøger, har ringet til eller modtaget opkald fra.

»Det er vores opfattelse, at SKAT ikke - til brug for almindelig ligning - har adgang til teleoplysninger. Reglerne er meget stramme, og den slags oplysninger kan efter EUs direktiv i udgangspunktet kun gives i sager om grove lovovertrædelser, og det vil sige efter dommerkendelse. Det gælder både oplysninger om, præcist hvor en person har befundet sig på hvilket tidspunkt, det gælder opkaldslister - lister over hvem en person har ringet til og modtaget opkald fra - og det gælder oplysninger om, hvorvidt en person har befundet sig i Danmark på et bestemt dato,« siger kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Brian Adrian Wessel.

BT har i en række artikler beskrevet, at SKAT i et ukendt antal tilfælde i årevis - uden at ane om det var lovligt - har forsøgt at presse landets teleselskaber til at udlevere oplysninger om, hvorvidt bestemte personer har opholdt sig i Danmark på bestemte tidspunkter eller oplysninger om, hvem bestemte personer har ringet til eller modtaget opkald fra.

SKAT mener også, at teleselskaberne har pligt til at udlevere såkaldte »masteoplysninger«, det vil sige fuldstændig præcise oplysninger om, hvor en bestemt person har befundet sig på hvilket som helst tidspunkt.

Det sker efter reglerne i skattekontrolloven, der fastslår, at enhver oplysning af »væsentlig« betydning for skatteligningen skal udleveres, uden en dommerkendelse. Til sammenligning kan politiet kun få samme oplysninger efter en dommerkendelse og kun, hvis en bestemt person er mistænkt for en lovovertrædelse, der kan give seks års fængsel eller derover.

Ekspert i it- og teleret, professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet, kalder afgørelsen »klar og rigtig«.

»Erhvervsstyrelsens udtalelse og fortolkning af reglerne på dette område er meget klar: SKAT må ikke, til brug for almindelig skatteligning, bede teleselskaberne om disse oplysninger. Det er glædeligt, at styrelsen nu så klart fastslår, hvilke regler der gælder på dette område,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

BT beskrev for to uger siden i en række artikler, at SKATs praksis med at presse og true teleselskaberne til at udlevere fortrolige teleoplysninger er sket i strid med EUs regler, og 15. august meddelte Skatteministeriet - efter at ministeriet i årevis havde godkendt disse tvangsindgreb - at det nu så ville undersøge, hvorvidt SKATs praksis faktisk var lovlig og skete efter EU-reglerne.

»Det er dybt kritisabelt, det er faktisk chokerende, at skattemyndighederne i årevis har gennemført eller forsøgt at gennemføre indgreb i privatlivets fred og indgreb i meddelelseshemmeligheden, der er dybt forankret i de grundlæggende europæiske menneskerettigheder, uden at det på forhånd var fuldstændig klarlagt, at der var hjemmel til disse tvangsindgreb,« siger professor Søren Sandfeld Jakobsen.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er udlevering af følsomme oplysninger til brug for skattekontrol i strid med EUs såkaldte e-datadirektiv, der fastslår, at teleselskaberne har pligt til at beskytte fortrolige oplysninger om deres kunder.

Sådanne oplysninger må ifølge direktivets artikel 15, stykke 1 kun udleveres til myndigheder, hvis »det sker af hensyn til statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse i straffesager.«

Erhvervsstyrelsen fastslår i et notat til Skatteministeriet, at »udlevering af oplysninger vil efter Erhvervsstyrelsens opfattelse kunne ske i forbindelse med retsforfølgning i en straffesag om skattekriminalitet. Derimod vil udlevering af oplysninger til brug for almindelig skatteligning efter styrelsens opfattelse ikke generelt kunne anses for omfattet af de formål, der er nævnt i artikel 15, stk. 1 og dermed ikke kunne udleveres af teleselskaberne.«

Erhvervsstyrelsen fastslår, at »oplysninger om hvornår et telefonopkald er indledt, afsluttet, hvor det er foretaget samt hvem der er ringet til, er trafik- og lokalitetsdata,« og disse data må ikke udleveres til SKAT, med mindre det sker efter dommerkendelse i sager om alvorlig kriminalitet.

Landets teleselskaber er i årevis blevet truet med tvangsbøder af SKAT, fordi de har nægtet at udlevere andet end oplysninger om, hvorvidt en person har et telefonabonnement og størrelsen på den samlede regning, men ifølge Erhvervsstyrelsen har teleselskaberne fortolket reglerne fuldstændig præcist; det eneste, selskaberne må udlevere til SKAT, er netop disse oplysninger.

Ifølge BTs oplysninger har Skatteministeriet over de seneste dage forsøgt at overbevise Erhvervsstyrelsen om, at styrelsens tolkning af reglerne er forkert, og at Skatteministeriet har ret, men det er ikke lykkedes, og styrelsen har derfor afgivet en klar vurdering. Til gengæld har Skatteministeriet fået overbevist Erhvervsstyrelsen om, at myndighederne nu - for at være fuldstændigt sikre på fortolkningen af EU-reglerne - vil henvende sig til EU-Kommissionen.

Kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Brian Adrian Wessel, siger:

»Skatteministeriet har den opfattelse, at skatteligning er af så betydelig samfundsmæssig interesse, at det ifølge EU-direktivet kan berettige udlevering af fortrolig teledata, vi har en anden holdning, men nu spørger vi kommissionen, da vi ligesom SKAT er interesserede i at få en præcis afgrænsning af reglerne«.

Professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet fastslår dog, at det er »helt utænkeligt«, at kommissionen skulle se anderledes på disse spørgsmål:

»Det er fint og fornuftigt, at Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen nu også beder EU-kommissionen om en udtalelse, men der er efter min mening intet som helst håb om, at kommissionen skulle se anderledes på de her ting. EU-kommissionen har, da disse regler blev indført, tænkt sig meget grundigt om og direkte taget stilling til, at teleoplysninger kun skal udleveres i sager om grov kriminalitet, og ikke til brug for almindelig skattekontrol. Jeg anser det for fuldstændigt usandsynligt, at kommissionen skulle mene noget andet nu,« siger Sandfeld Jakobsen.

Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien, brancheforening for hovedparten af landets teleselskaber, hilser Erhvervsstyrelsens afgørelse velkommen:

»Det glæder mig, at vi har fået en meget klar afgørelse, og at myndighederne opfatter reglerne, som vi gør. Det bekræfter mig i, at teleselskaberne har gjort det rigtige ved at nægte at udlevere disse oplysninger til SKAT. Jeg regner ikke med, at SKAT fremover vil henvende sig til os og bede om trafikoplysninger,« siger Jakob Willer.

Skatteministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at SKAT nu stopper med at bede teleselskaberne om at udlevere fortrolige oplysninger om deres kunder:

»Erhvervsstyrelsen har vurderet, at udlevering af oplysninger til brug for almindelig skatteligning efter styrelsens opfattelse ikke generelt kunne anses for omfattet af de formål, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, og dermed ikke kunne udleveres af teleselskaberne. Skatteministeriets vurdering er, at skattekontrolloven § 8 D rummer hjemmel til i visse konkrete tilfælde at indhente disse oplysninger. Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen har nu drøftet sagen og er enige om, at det er helt væsentligt at få afklaret, om der kan være en regelkonflikt mellem skattekontrollovens § 8 D og e-persondatabeskyttelsesdirektivet, når der indhentes visse teleoplysninger til brug for skatteligningen. Derfor vil Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen i fællesskab rette henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på at få belyst rækkevidden af oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D i forhold til bl.a. undtagelsesbestemmelsen i e-databeskyttelsesdirektivets art. 15, stk. 1. Indtil der foreligger en afklaring af ovenstående spørgsmål, har Skatteministeriet sikret sig, at SKAT ikke anmoder teleselskaberne om teleoplysninger,« oplyser Skatteministeriet.

Dagens Gossip