Skattechef Peter Loft efter fyring: Forståelse for ministerens beslutning

Skatteminister Thor Möger Pedersen.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) besluttede i dag at fritage departementschef Peter Loft i Skatteministeriet for tjeneste indtil videre.

Det sker fordi Peter Loft nu skal undersøges og afhøres nærmere i forbindelse med Skattesagskommissionens arbejde omkring Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Det sker de næste to år.

- Det er min vurdering, at en ny departementschef bedst kan stå i spidsen for de udfordringer, Skatteministeriet står over for, herunder den kommende omorganisering af ministeriet, som skal sikre en skarpere adskillelse mellem departementet og de dele af SKAT, der træffer afgørelse i konkrete skattesager, siger Thor Möger Pedersen.

Koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen vil nu fungere som departementschef, indtil en ny departementschef er fundet.

Og hos Peter Loft er der ingen indvendinger over for beslutningen:

- Jeg har forståelse for den beslutning, som skatteministeren har truffet. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer, siger han.

Dagens Gossip

Dagens TV