Skattesagen ruller videre: Troels Lund Poulsen tager orlov

Den meget omtalte skattesag får nu nye konsekvenser, idet en af sagens hovedpersoner mandag søger orlov.

Foto: Thomas Bredøl.

Det drejer sig om den tidligere skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), der nu vil tage orlov fra Folketinget.

Det oplyser han søndag i en pressemeddelelse, efter at EkstraBladet søndag skrev, at avisen fik tilbudt Helle Thorning-Schmidts ellers fortrolige skattepapirer af Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt.

- Det siger sig selv, at jeg naturligvis tager afstand fra, at der er blevet lækket personfølsomme oplysninger. Derfor har jeg også hele tiden bifaldet, at Københavns Politi undersøger lækage-sagen, og jeg ser frem til, at Københavns Politi nu afslutter dets undersøgelse, skriver Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

- I forhold til dagens udgave af Ekstra Bladet vil jeg gerne slå fast, at jeg intet kendskab har til de fremsatte påstande. Jeg må dog samtidig konstatere, at hele sagen om Helle Thorning-Schmidts skattesag i øjeblikket fuldstændig overskygger mit politiske arbejde.

- Derfor ser jeg mig på nuværende tidspunkt ikke i stand til at udføre mit politiske arbejde tilfredsstillende, og derfor vil jeg mandag ansøge Folketingets formand om orlov fra mit hverv som folketingsmedlem, skriver den den tidligere skatteminister.

Dagens Gossip

Dagens TV