Skede-selfie får japansk kvinde i problemer

Skrevet af Ronja Ryde

15/07/2014

Mest læste i dag

Japan har fået deres egen Pussy Riot.

Den kvindelige japanske kunstner med det meget lidt mundrette navn ‘Rokudenashikos‘ har valgt at forme en kajak efter hendes egne kønsdele.

Projektet har hun døbt ‘Pussyboat’.

Men en kajak er slet ikke nok for den progressive japanske kunstner.

Det nyeste projekt er at få bygget en hel vaginaformet båd, som skal være så stor, at den kan ‘krydse et ocean’.

Men nu er den 42-årige kvinde, ifølge det japanske medie Mianichi News, blevet anholdt af politiet.

Hendes båddesigns kræver nemlig 3D-billeder af hendes skede, og i den anledning har hun taget nogle billeder af pågældende kropsdel og sendt dem videre via mail.

Det japanske politi har fundet de distribuerede billeder dybt upassende og har brugt det som begrundelse for at arrestere Rokudenashikos.

Bådprojektet har i øvrigt vist sig at være mere økonomisk uopnåeligt, end den japanske kunstner havde regnet med. Derfor forsøger hun nu at skaffe midler til det vaginale fartøj gennem crowdfunding.

-Afhængigt af beløbet, du støtter med, vil jeg med glæde give dig mine kusse-data. Jeg er også villig til at give dig lov at se 3D-scanningen og give dig adgang til min fisse-båd, skriver kunstneren på sin indsamlingsside.

Se kvinden fortælle om sit nyeste projekt og crowdfunding her:

Og hør, hvad hun i sin tid havde at sige om sit kajak-projekt, her: