Skibby mistænkt i 1998: Sådan snød han doping-kontrollen

Skrevet af Michael Lauritsen

05/08/2013

Dagens topnyheder

I 2006 indrømmede den tidligere cykelrytter, Jesper Skibby, at han havde brugt doping i sin karriere. I aften er der præmiere på det første program i serien 'Doping Epidemien', hvor han vil gøre op med sin fortid som dopingsynder.

I det første afsnit fortæller Jesper Skibby, ifølge bt.dk, om, hvordan han snød dopingkontrollørerne i 1998 før forårsklassikeren Flanderen Rundt.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Jeg var ankommet på hotellet og havde taget EPO, som giver en højere effekt lynhurtigt. Jeg tog min centrifuge frem og målte min hæmatokritværdi, som lå på 52, fortæller Jesper Skibby i aftenens afsnit.

En for høj hæmatokritværdi indikerer brug af EPO. Atleters grænseværdi er fastsat til 50. Men selvom Jesper Skibby lå over, så var ikke noget, som bekymrede den danske rytter. Han følte sig uovervindelig.

Klokken kvart i syv dagen efter skulle Jesper Skibby stille til dopingkontrol.

- Det ville være katastrofalt for min karriere, hvis jeg blev stemplet som dopingsynder. Jeg tog 50 ml sprøjte med saltvand for at få min hæmatokritværdi ned og stak den ind i blodåren på mig selv, siger han.

Jesper Skibby rakte kontrollørerne den anden. Hans hæmatokritværdi blev målt til 49,8.

-  Jeg havde aldrig været så bange i mit liv. Det var en kæmpe lettelse. Samtidig sagde kontrollørerne til mig: 'Vi ved, hvad du har gjort. Vi skal nok få dig', fortæller Skibby.

Jesper Skibby indstillede sin karriere i 2000.

Første afsnit af 'Doping Epidemien' vises i aften klokken 20.00 på DR1.