Skidt nyt for Bendtner: Walcott er tilbage

Skrevet af admin

22/11/2013

Dagens topnyheder

Når Arsenal lørdag møder Premier League-overraskelsen Southampton, er Nicklas Bendtner med rimelig sandsynlighed rykket et trin ned af rangstigen i Arsenals angreb.

Theo Walcott er nemlig tilbage efter en skadespause på to måneder.

Det meddelte manager Arsène Wenger på Arsenals sædvanlige pressemøde op til kampene i Premier League.

- Theo har nogle andre kvaliteter end de andre spillere, så jeg er glad for, at han er tilbage.

- Angribere, som kan gå bag modstandernes forsvar, er meget vigtige. Theo kan det, siger Arsène Wenger.

Manageren mener øjensynligt, at Theo Walcotts evner er hårdt savnet, for trods den lange skadespause, har den 24-årige angriber end ikke nået at spille på en eneste kamp på Arsenals reservehold.

Til gengæld køber Arsène Wenger ikke holdningen om, at Arsenal har været hårdt presset i angrebet.

- Man er nødt til at have en perfekt balance i angrebet, og hvis man ser på vores resultater, har vores balance ikke været så tosset, siger han.

Arsenal fører Premier League med 25 point for 11 kampe. To point mere end Liverpool og tre mere end Southampton.

/ritzau/