Skidt Tour-forberedelse: Syg Chris Anker udgår

Chris Anker Sørensen stillede derfor ikke til start til tredje etape tirsdag morgen.

- Chris blev desværre syg i går aftes, og sammen med lægerne vurderede han her til morgen, at det ikke gav nogen mening at stille til start i dag, siger Team Saxo-Tinkoffs pressechef, Anders Damgaard.

Den danske bjergrytter kæmper i øjeblikket for at få en plads på det stjernebesatte Saxo-Tinkoff-hold til Tour de France. Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser maveproblemerne får, men Critérium du Dauphine plejer at være et pejlemærke for, hvordan Tour de France-holdene kommer til at udforme sig.

Team Saxo-Tinkoff kører videre uden Chris Anker Sørensen med Timmy Duggan, Nicki Sørensen, Benjamin Noval, Alberto Contador, Jesus Hernandez, Michael Rogers og Sergio Paulinho.

Dagens Gossip