Skiftede nummerplader på fire ambulancer

Syd- & Sønderjyllands Politi fik fredag aften en anmeldelse om, at der foregik noget mistænkeligt på parkeringspladsen foran McDonalds i Aabenraa.

Folk spærrede øjnene op, da fire ambulancer rullede ind på parkeringspladsen. ud steg chaufførerne og begyndte at skifte nummerplader.

- Vi fik en anmeldelse fra stedet om, at der foregik noget mistænkeligt, og det kan man jo ikke fortænke folk i at mene, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.

Poltiet blev sendt til stedet og betjente kunne konstaterer, at der ikke foregik nogen ulovligheder. De fire ambulancer var på vej til et "krigshærget land", som vagtchefen valgte at kaldet det - med medicin.

Nummerpladeskiftet var helt legalt, da ambulancerne skulle gennem Tyskland. Derfor skulle der monteres grænseplader på ambulancerne. Betjentene kunne derfor ønske chaufførerne god tur.

Dagens Gossip