Skiftende arbejdstider kan gøre dig dummere

Skrevet af Ninna Andreasen

04/11/2014

Mest læste i dag

Arbejde i irregulære mønstre kan have en langtidssigtet skadende virkning på folks hukommelse og mentale evner.

Det viser ny forskning ifølge The Independent

Skriftende arbejdstider påvirker nemlig kroppens indre ur på samme måde, som når man er ramt af jetlag efter en lang flyvetur.

Læs også: IQ-test: Danskerne bliver dummere

Forskningen har før påpeget en sammenhæng mellem øget risiko for helbredsproblemer - eksempelvis hjertesygdomme og cancer - og skift mellem dag-, aften- og nathold, men nu lader nye resultater til at vise, at det også påvirker hjernen.

I et studie af 3000 personer i Frankrig viste det sig, at folks hukommelse og tankehastighed blev markant dårligere, hvis de havde roterende vagter i forhold til folk, som arbejdede på faste tidspunkter.

Læs også: Intelligente mennesker er tilbøjelige til at være natteravne

Præcis hvordan de skiftende tider påvirker hjernen, forstår forskerne endnu ikke.