Skildpadde tog gruelig fejl: Svømmede 3.500 kilometer forkert

Se lige godt på billedet: Hvis skildpadden ser lidt irriteret ud, ja så er det ikke så mærkeligt.

Den svømmede nemlig ormking 3.500 kilometer forkert på sin vej over Atlanterhavet fra USA.

Havskildpadden kommer efter al sandsynlighed fra den amerikanske østkyst, og skulle have været til De Kanariske Øer. Sådan plejer det nemlig at være.

Men den stakkels fyr her landede i stedet på kysten ved Dorset på den sydengelske kyst, og det er helt usædvanligt.

Det var fiskeren Jim Davies, der opdagede havskildpadden i vandet ved Dorset - og han troede i øvrigt i første omgang at der var tale en stor klumpfisk.

Normalt søger havskildpadderne fra den øst-amerikandske kyst til Kanarie-øerne, men det er formentlig det varme vand denne sommer ved England, der har forvirret den.

Ikke siden 1938 har man set havskildpadder i engelsk farvand - dengang i øvrigt også ved Dorset.

Skildpadde-eksperten Peter Richardson fra Marine Conservation Society, siger til avisen Daily Mail, at havskildpadderne krydser meget store afstande fra foder- til ynglepladser.

Typisk fra det østlige USA til Kanarie-øerne, hvor vandet jo er noget varmere end ved De Britiske Øer.

Han regner med at denne sjældne gæst snart begiver sig videre mod syd - men der er altså stadig nogle tusinde kilometer forude for den stakkels fyr.

Vi ønsker god tur.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip

Dagens TV