Skiløjper åbner i Nordsjælland

Nu er der mulighed for at få glid under skiene på nye præparerede løjper trukket af Naturstyrelsen og Københavns Skiklub.

- Det endnu for tidligt at pakke skiene væk, selvom vi officielt har taget hul på foråret. Føret er mange steder helt fint, mens der andre steder er lidt grus og blade. Så brug de gamle ski, indtil der kommer mere sne. Vejrudsigten ser lovende ud, siger forstfuldmægtig Ole Ejlskov Jensen, Naturstyrelsen i Hovedstaden.

I Dyrehaven er der åbnet en løjpe, der følger golfbanen og de store stier fra Eremitageslottet til Klampenborg og Fortunen.

I Gribskov er de store stier præpareret. Der er for lidt sne til at sætte et klassisk spor, men der er sne nok til at man kan få en skitur på gamle ski.

Dagens Gossip

Dagens TV